Podio er en online samarbejdsplatform som tilbyder virksomheder en ny måde at kommunikere og samarbejde på. Den udrydder ineffektive og uorganiserede arbejdsrutiner ved at samle hele virksomhedens aktiviteter på én platform med ét login. Podio gør det med andre ord nemt og hurtigt at samarbejde og kommunikere på tværs af organisationen. Du slipper for at sende et hav af e-mails frem og tilbage, du risikerer ikke at informationer går tabt undervejs, og det er let at skabe sig et overblik over status på alle igangværende projekter.Det, som gør Podio lidt smartere end lignende former for samarbejdsværktøjer, er muligheden for at tilpasse platformen efter din virksomheds behov, uden samtidig at hænge på en masse features som du aldrig bruger. I Podio opretter du ganske enkelt et såkaldt ’work space’, hvis indhold du former præcist efter hvilke formål, du ønsker at opfylde - enten med applikationer som du henter i Podios App Store, eller som du bygger ved hjælp af App Builderen. Det betyder, at du for eksempel kan bruge Podio som både intranet og ekstranet, CRM-system, projektstyring, økonomistyring og opgavestyring og stadigvæk kontrollere, hvem der har adgang til hvad og hvornår. Mulighederne er utallige og ikke to løsninger er ens.Lyder det teknisk? Det er det ikke. Podio har gjort en stor indsats for at gøre platformen så intuitiv, at alle kan bruge den. Faktisk kan du sætte et work space op og være i gang i løbet af få minutter. Du behøver hverken omfattende teknisk viden eller hjælp fra IT-afdelingen.I Phases foregår stort set alt samarbejde og kommunikation på Podio, og vi opdager hele tiden nye måder at bruge det på. Derfor kan vi også hjælpe vores kunder med udtænke, hvordan platformen kan opfylde lige præcis deres behov. Samtidig planlægger vi altid Podio workshops i forbindelse med implementering af platformen for at sikre os, at både ledelse og medarbejdere lærer at bruge den rigtigt.Denne korte video fra Podio illustrerer forskellen på en virksomhed som ikke bruger Podio og en som gør.
I kommende blogposts vil vi komme ind på nogle mere konkrete måder, virksomheder kan bruge Podio på.
Lyst til at høre mere allerede nu? Kontakt os her.